Magasin for Bygningskunst og Kultur nr. 9 - Boligen under forandring - Online magasin

Magasin for Bygningskunst og Kultur nr. 9 - Boligen under forandring - Online magasin

Leder af Camilla Muldorff Frellsen og Martin Søberg

Verden ændrer sig, og det samme gør vores boliger. Hvis vi skal skabe boliger, der ikke blot opfylder nutidens krav, men også befordrer en bæredygtig og inkluderende fremtid, kræver det imidlertid, at vi ved mere om disse dynamikker. Kun derved kan vi træffe de valg, der skal til, for at vores boligformer kan tilpasse sig i en verden præget af store sociale og klimatiske udfordringer.

I takt med at verden ændrer sig, forandrer boligens rolle i vores liv sig også. Dette nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet “Boligen under forandring” stiller skarpt på de mange facetter af denne udvikling, som både afspejler sociokulturelle, æstetiske, miljømæssige og økonomiske dynamikker.

Gennem tretten artikler, heriblandt syv fagfællebedømte forskningsartikler, præsenterer vi perspektiver på, hvordan vores boligformer tilpasser sig skiftende behov i en verden, der står over for blandt andet store sociale og klimatiske udfordringer.

I en tid præget af accelererende urbanisering og skiftende demografiske mønstre, er vi fundamentalt udfordrede i vores tilgang til boligudformning og -udvikling. En aprildag i 1937 blev det i avisen Aftenbladet påpeget, at vi skulle “bo helt anderledes,” idet datidens urbanisering for mange mennesker resulterede i usunde og utilstrækkelige boliger. Knap 90 år senere må vi igen overveje, hvordan vi bor. Men nu er det ikke kun brugskvaliteten af boligen, der er under debat; det er også de miljømæssige konsekvenser af vores boligvalg, herunder den måde vi forbruger plads på.

I 2024 er det gennemsnitlige boligforbrug per person steget til 60,2 m² i fritliggende enfamiliehuse, hvilket har betydelige konsekvenser for klimaet. Tiny houses, mikroboliger og co-living-koncepter vinder frem i Danmark som reaktion på det store boligforbrug, der desuden ekskluderer mange fra boligmarkedet. I denne kontekst er det vigtigt at overveje, hvordan vores boligmasse kan tilpasses de mange forskellige familieformer og livssituationer, der præger det danske samfund i dag.

BOLIGTYPOLOGIER

Artiklerne i dette nummer demonstrerer med al tydelighed, at boligen er mere end blot fysiske rum. Boligen er en identitetsmarkør og en platform for social interaktion. I vores sektion Boligtypologier spørger vi til boligarkitekturen, til forskellige typer af boliger, deres udformning og rumvirkninger. I sit bidrag undersøger Mette Mechlenborg, hvordan tiny houses udfordrer den traditionelle parcelhusdrøm ved at prioritere økonomisk frihed og bæredygtighed. Artiklen belyser den voksende bevægelse mod mindre boligformer og de sociale og økonomiske konsekvenser, der følger med.

I forlængelse heraf argumenterer Nathan Romero Muelas i sin artikel for plantegningens genvundne relevans i arkitekturen. Gennem en kritisk analyse af nutidige boligprojekter fremhæver han behovet for at genoverveje plantegningens rolle i skabelsen af innovative og funktionelle boliger. For det er essentielt, skriver han, at vi i takt med vores skiftende boligbehov også revurderer de redskaber, vi bruger til at formgive boligerne med.

Nicholas Thomas Lee’s artikel fokuserer på begrebet “Sufficient Dwelling” (DA: den tilstrækkelige bolig) med udgangspunkt i to nyere, schweiziske boligprojekter. Han fremhæver betydningen af rumlig, materiel og social tilstrækkelighed som væsentlige perspektiver i lyset af de voksende boligkriser og de miljømæssige udfordringer, som vi står overfor.

I forlængelse heraf undersøger Ulrik Stylsvig Madsen, Adam Linde Nielsen, Ingeborg Hau og Henriette Ejstrup, hvordan oplevet arkitektonisk kvalitet i nybyggede parcelhuse kan være en nøgle til at fremme bæredygtige boformer, og hvordan danskernes præferencer for større parcelhuse sætter spørgsmålstegn ved idealet om bæredygtighed.

LIVSKVALITET I BOLIGEN

Magasinets anden sektion, Livskvalitet i boligen, fokuserer på både menneskets og andre arters liv i boligen, på hjemskabelse og sociokulturelle praksisser. Simone Aslak og Morten Krogh Petersen præsenterer en etnografisk analyse af, hvordan trivsel praktiseres i hjemmet med udgangspunkt i fem personer med funktionsnedsættelser. Forfatterne viser, at boligen er et sted, hvor trivsel kan blomstre, uanset livssituation, og at bolig, hjem og trivsel indgår i sammenvævninger af både private, offentlige og politiske dimensioner.

Thorben Peter Høj Simonsen og Sigrid Trier Grønfeldt bidrager med et metastudie af forskningen i bolig og livskvalitet i Danmark. Denne forsknings forskellige tilgange viser, hvordan faktorer såsom historiske perspektiver, kontekstuelle forståelser, sociale og økonomiske forhold samt indeklima og sundhed spiller ind i vores forståelse af, hvad der udgør en god bolig. Al denne forskning er essentiel for at kunne udvikle boliger, der ikke blot opfylder nutidens krav, men også fremmer en bæredygtig fremtid.

Med udgangspunkt i planternes liv på Ordrupgaard belyser Anette Vandsø, Gertrud Oelsner og Pernille Leth-Espensen, hvordan hjemmets flora, herunder stueplanter, igennem 1800-tallet og videre ind i det 20. århundrede har spillet en vigtig sociokulturel og æstetisk rolle og stadig gør det. I lyset af nutidens miljøkriser kan der være behov for at revurdere denne nære relation mellem planter og mennesker, netop via indsigt i dens historiske forudsætninger.

Morten Birk Jørgensen analyserer, hvordan boligopvarmningens udvikling fra brændeovne til centralvarme har påvirket vores boliger og dagligliv, og hvordan en genindførelse af brændeovne kan bidrage til en mere bæredygtig og meningsfuld boligoplevelse. I sin artikel om sengen som mikrokosmos reflekterer Frederikke Gro over, hvordan sengen som rum for intimitet og social interaktion gennem historien er blevet formet af både fysiologiske, kulturelle og teknologiske faktorer.

DEN STORE SKALA OG DE LANGE LINJER

I den tredje sektion, Den store skala og de lange linjer, løfter vi blikket og betragter boligen i bymæssig og politisk sammenhæng, hvad enten denne politiske dimension drejer sig om bottom-up-aktivisme eller velfærdsprojekter på statsligt niveau.

Carina Rosborg Thornval undersøger modstanden mod urbaniseringsprojekter i København. Hendes analyse af gruppen Byen for Borgerne og dens brug af sociale medier til at mobilisere offentligheden viser, hvordan nye former for borgerinddragelse kan ændre byplanlægningens dynamikker. Dette perspektiv er vigtigt, da det demonstrerer, hvordan civilsamfundet kan være med til at forme de rum, vi lever i, og hvordan sociale medier kan fungere som redskaber til at fremme demokratiske processer.

Hvordan byer kan omformes til børnevenlige rum, belyses af Rebecca Halstead. Med over halvdelen af verdens befolkning boende i byer er det afgørende, at vi skaber inkluderende og bæredygtige miljøer, der fremmer leg og læring for børn. Artiklen præsenterer innovative løsninger, der kan inspirere til en mere holistisk tilgang til byplanlægning.

Frederik Braüner analyserer boligbebyggelsen Holly Courts i San Francisco som et eksempel på, hvordan offentligt boligbyggeri i en amerikansk kontekst kan tilbyde alternative modeller til dominerende boligpolitikker, med det formål at fremme social samhørighed og universel tilgængelighed.

Endelig ser Mikkel Bang Maesen og Mathias Berg Henriksen på boligens rolle som kriseobjekt gennem det 20. århundrede, og på hvordan historiske erfaringer kan informere fremtidige strategier for bæredygtig boligudvikling. Denne historiske kontekst er essentiel for at forstå de udfordringer, vi har i dag, og for hvordan vi kan navigere i dem.

BOLIGEN TIL DEBAT

I marts 2025 præsenterede ekspertgruppen for en national arkitekturpolitik hvidbogen Attraktive og ansvarlige rammer for liv: Mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle, hvoraf det fremgår, at der er behov at gøre boligudbuddet mere differentieret. Hvidbogen understreger, at det er vigtigt at skabe boliger, der er tilgængelige for alle, uanset livsfase, familieform eller økonomisk situation. Det er afgørende, at vi udvikler boliger, der fremmer social inklusion og sammenhængskraft. Boligbyggeriet skal med andre ord tage højde for såvel social som økologisk bæredygtighed.

Dette nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur leverer vigtige input til, hvordan en sådan udvikling kan foregå. Vi inviterer læserne til at reflektere over de mange forskelligartede aspekter af boligens forandring. Gennem de præsenterede artikler håber vi at bidrage til den nødvendige debat om, hvordan vi kan skabe boliger, der ikke blot opfylder nutidens krav, men også befordrer en bæredygtig og inkluderende fremtid.

ONLINEMAGASIN LÆS DET HER:

https://bygningskunstogkultur.dk/nr-9-2025/boligen-under-forandring

Forsidebillede af Peter Cox fra artiklen “Fra slot til småt – hvordan danske tiny houses ændrer parcelhusdrømmen.”

Magasin for Bygningskunst og Kultur nr. 9 - Boligen under forandring - Online magasin