Abildgaard som arkitekt - Former og farver

By Hanne Raabyemagle og Line Bregnhøi

DKK 400

New product

Abildgaard som arkitekt - Former og farver. Rigt illustrereret pragtudgivelse om forskningen i Abildgaards arkitektur og farvepalet.

Add to wish list

Kunstneren Nicolai Abildgaard (1743-1809) har i de seneste årtier været genstand for intens faglig interesse, som har udvirket såvel en stor udstilling på Statens Museum for Kunst i 2009 som flere grundige videnskabelige publikationer.

Imidlertid synes den side af hans virke, som omfatter arkitektur og interiørkunst, at savne en tilbundsgående revurdering og præsentation. Skønt Abildgaards oeuvre på dette område ikke er stort, er hans arkitektoniske formgivning særdeles original, selv set i en større europæisk kontekst, ligesom han fremviser en helt usædvanlig dristig og unik farvepalet i interiørerne.

I en årrække har kunsthistoriker Hanne Raabyemagle forsket i Abildgaards virke som arkitekt, mens konservator Line Bregnhøi fra Nationalmuseet siden 1980’erne har deltaget i adskillige farvearkæologiske undersøgelser af en lang række Abildgaard-interiører samt restaureringer af flere af disse. Inden for de seneste år har begge intensiveret forskningen i Abildgaards arkitektur og farvepalet. Denne rigt illustrererede pragtudgivelse er resultatet af deres arbejder.

Anmelderne:

”Overdådig og nybrydende bog om Nicolai Abildgaard og hans bygningsdesign (…)

Man tør nok sige, at Abildgaard ikke bliver helt den samme som før efter denne topprofessionelle øjenåbner. Det er en bog, der skriver sig ind i en fornem række af kunsthistoriske afhandlinger – og dermed selvfølgelig allerede er en klassiker.” Kristeligt Dagblad

 

AuthorHanne Raabyemagle og Line Bregnhøi
Published2020
LanguageDanish
ISBN9788712056744
PublisherGads forlag
BindingHard cover
Page count349