Landskab nr. 6 — 2026, årgang 107
Landskab nr. 6 — 2026, årgang 107
Dette nummer af Landskab handler om samlivet i landskaberne. Det er ikke uproblematisk for hverken mennesker eller dyr at deles om pladsen i naturen, men der er ingen vej uden om.
Vi står ikke i en naturkrise, men en menneskekrise, mener den tyske professor Martin Prominski. Der er brug for, at mennesket ikke stiller sig i centrum, men sig selv som sidestillet med dyrene og de andre levende væsener – at vi forstår os selv som del af et større netværk af compañeros.
Udgangspunktet for Studio Ossidianas arbejder er tabet af nærhed mellem menneskers og dyrs liv: ”At forsøge at tænke som en fugl gør os måske ikke til fugle, men det kan måske gøre os til mere opmærksomme – og muligvis lykkeligere – mennesker.”