Hurtig levering 1– 3 hverdage med 30 dages returret

Gottlob - En fremragende formgiver

Hver dag passerer tusindvis af mennesker over arkitekten Kaj Gottlobs broer, der forandrede København. Knippelsbro (1935) og Langebro (1954). To broer der forbinder byen og hvis kobbergrønne tårne stadig står som yndede motiver for designnationen Danmark. Dette er den første bog om en af Danmarks store arkitekter og designere af Jens Lindhe og essay af Uwe Bødewadt.

DKK 299
Inkl. moms Delivery: 1 to 3 weeks

Hver dag passerer tusindvis af mennesker over arkitekten Kaj Gottlobs broer, der forandrede København. Knippelsbro (1935) og Langebro (1954). To broer der forbinder byen og hvis kobbergrønne tårne stadig står som yndede motiver for designnationen Danmark. Dette er den første bog om en af Danmarks store arkitekter og designere af Jens Lindhe og essay af Uwe Bødewadt.

DKK 299
Inkl. moms Delivery: 1 to 3 weeks
Forsendelse fra 39 DKK

Kaj Gottlob (1887-1976) var tidligt i gang som en af Danmarks første modernistiske arkitekter og designere, der favnede bredt. Fra hans pen flød kurvede skåle i sølv, geometriske mønstre til kirkeudsmykninger, himmelstormende trapper i aluminium og stål samt gode møbler i varmt og blødt afrundet træ. Men Gottlob byggede ingen elegante luksushoteller eller udspekulerede rådhuse som Arne Jacobsen. Da 2. verdenskrig rasede, blev han i Danmark og var aktiv i modstandsbevægelsen i modsætning til sine samtidige konkurrenter.

Forfatteren, arkitekt Uwe Bødewadt, har som en af de første gennemgået Gottlobs efterladte forretningsarkiv. Med sit essay har Bødewadt både indrammet Gottlob som arkitekt og person og tilføjet ny viden om vilkårene for arkitekter i de mørke år under Anden Verdenskrig.

Gottlobs formsprog havde rod i hans store arkitekturhistoriske viden som professor i opmåling på Kunstakademiet og blev tidligt dybt påvirket af det modernistiske anslag han så på verdensudstillingen i Paris 1925. Han fastholdt gennem hele sit virke den bløde afrundede og menneskelige modernisme, der prægede mellemkrigsårene i Norden. I den modernistiske overhalingsbane vandt Le Corbusier diskussionen om “hvor ren” modernismen skulle være med sin hårde programarkitektur. Arkitekturen blev et socialt projekt og løsningen var huse støbt i beton elementer.

Gottlobs arkitektur og design handler ikke om stil, men om holdning og skala. Et hus må være så kantet, det vil, blot det er blødt dér, hvor bygningen møder din krop. På store huse bliver skalaen pillet ned for at menneskeliggøres. Gottlob var ikke bange for trivsel og hygge. Eller for farver. Dér hvor din hånd møder bygningen, skal du mærke varme - ikke kulde.

Et lysende eksempel på det er det voldsomt store Egmontkollegium (1953-57), der spiller op til Fælledparkens store skala. På afstand er kollegiet et monster af en bygning, men efter det lette skærmtag over entréen venter foyerens bølgende loft, en pejs med varm hygge og snoede baroksøjler i genbrug. Effektivt ja. Storslået ja. Og dekoreret af billedkunstneren Henrik Starcke med genanvendte keramiske sten og andre byggematerialer - helt i vor tids tidsånd.

Gottlob havde i øvrigt stået for størstedelen af byggeriet i områdets Universitetspark. Blandt andre kendte værker er det danske studenterhus i Paris (1928), Lukas Kirken i Århus, en række private boliger og kommunale skoler. Pragmatiske huse til vores daglige behov. Hans eventyrlige skolerbygninger på Samosvej, Svagbørnsskolen og Skolen ved Sundet (1937-1938) – er i dag ikoniske bygninger.

Efter pensionen arbejdede Gottlob flittigt for at bevare vores kulturarv. Netop interessen for kulturarv har arkitekt og fotograf Jens Lindhe dokumenteret gennem monografier om de Kongelige Bygningsinspektører Eva og Nils Koppel, Svenn Eske Kristensen og nu Kaj Gottlob. De evnede alle at arbejde med de historiske bygninger på en moderne måde. Kaj Gottlob er den sidste i rækken af udgivelser, så nu er ringen sluttet.

Forfatter
Jens Lindhe og Uwe Bødewadt
Format
Indbundet
Udgivet
14.10.2025
Sprog
Dansk
ISBN
9788791984464
Forlag
Jens Bertelsen
Side tal
216