Af Claus Bech-Danielsen og Marie Stender
DKK 250
Ny vare
Fra ghetto til blandet by - Danske og internationale erfaringer med omdannelse af udsatte boligområder. Bogen dokumenterer at det kan lade sig gøre at ombygge ghettoer i stedet for at rive ned.
Advarsel: Sidste enheder på lager!
På lager:
I både Danmark og de fleste større byer i den vestlige verden findes de: udsatte boligområder, der er plaget af fysisk nedslidning og sociale problemer og præget af utryghed og fattigdom. Bebyggelserne, som ved opførelsen repræsenterede fremsynede visioner om det gode liv, er mange steder blevet et symbol på det modsatte. Områdernes dårlige omdømme gør det vanskeligt at bringe dem ud af problemerne, for de befinder sig nederst i hierakiet på boligmarkedet og fravælges af de fleste, som har mulighed for det.
I Danmark har man gennem årtier forsøgt sig med forskellige former for fysiske og sociale indsatser i disse områder, uden at det for alvor er lykkedes at vende udviklingen. På det seneste er nye typer af indsatser derfor bragt i spil: Det er bystrategiske tiltag, der ikke alene sætter ind med forbedringer inde i de udsatte boligområder, men også forsøger at bringe dem ud af deres isolation ved at binde dem sammen med den omkringliggende by.
Denne bog sætter fokus på boligområder i Danmark og udlandet, hvor de nye strategier er brugt. På den baggrund forsøger bogen at give et bedre beslutningsgrundlag, når man i fremtiden vil bryde den negative spiral i de udsatte boligområder.
Om forfatterne:
Claus Bech-Danielsen, f. 1961, er arkitekt og professor på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet. Han har i sin forskning særligt fokus på efterkrigstidens by- og boligudvikling og er forfatter til en række bøger om arkitektur, bl.a. Et lille hus i byen (Historika, 2015)
Marie Stender, f. 1978, er antropolog og forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet. Hun er specialiseret i forholdet mellem socialt liv og byggede omgivelser og har bl.a. skrevet ph.d. afhandlingen "Nye steder med liv og sjæl?" (Aalborg Universitetsforlag, 2014).
Forfatter | Claus Bech-Danielsen og Marie Stender |
Udgivet | 2017 |
Sprog | Dansk |
ISBN | 9788712056416 |
Forlag | Gads forlag |
Indbinding | Soft cover |
Side tal | 224 |