Kun online

Magasin for Bygningskunst og Kultur nr. 6 2023 - Online magasin

Af Leder af Morten Birk Jørgensen og Tyra Dokkedahl

Magasin for Bygningskunst og Kultur nr. 6 2023 - Online magasin. Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

Magasin for Bygningskunst og Kultur nr. 6 2023 - Online magasin. Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

Leder af Morten Birk Jørgensen og Tyra Dokkedahl:

Ikke sjældent udsiges kategoriske udsagn om at arkitektur er ikke kunst, og omtrent lige så ofte slås det fast at arkitekturen er en kunstnerisk disciplin. I hvad man med rimelighed kan kalde en aktuel arkitektfaglig eksistenskrise må grundlæggende spørgsmål såsom arkitekturens forhold til kunsten tages op til revision.

De entydige udsagn er fraværende i de ti bidrag, der udgør dette sjette nummer af magasinet. I stedet udgør de hver især nuancerede overvejelser og beretninger fra aktiviteter, der i fællesskab kan siges at slå én ting fast: Det er vanskeligt at karakterisere forholdet imellem arkitekturen og kunsten endsige udstikke et bør for det.

Akademiets arkitektur-institutter bærer alle begrebet bygningskunst i deres navn. Det kan indikere at arkitekturen netop udgør integrationen af det sammensatte ords bestanddele, men måske også pege på en balance hvor arkitekturen kan være både lovlig meget bygning eller måske endda en tand for meget kunst.

Hvis arkitekturen var karakteriseret ved kunstneriske dimensioner af byggeriet, skulle man tro at arkitekturen ville være genstand for et begreb som bygningsintegreret kunst, men det er ikke tilfældet. Her tales der nærmere om billedkunst, når den befinder eller udspiller sig i bygninger.

Sidstnævnte er udgangspunkt for udgivelsens forskningsartikler hvor Ditte Vilstrup Holm med afsæt i et video-værk på Malmö Central diskuterer værkets virkning på de tilstedevænde i rummet (Bidrag 2), og hvor Philip Pihl fokuserer på forholdet imellem kunstværker og bygning i Nordfløjen, den nye tilbygning til Rigshospitalet, og Arkitektskolen Aarhus (Bidrag 3).

Også kandidatstuderende Matilde Lise Houmann har fokus på integration imellem kunst og arkitektur, når hun med afsæt i et praktikophold hos kunstnergruppen AVPD reflekterer over sit eget arkitektursyn (Bidrag 4).

Et andet tema, der flyder gennem flere tekster, er ornamentikkens evne til at skabe kulturel tilknytning. Billedkunstner Nis Rømer beskæftiger sig i projektet The Golden Standard med samtidsarkitekturen og tiltag, der kan afhjælpe dens ødelæggende praksis, og i teksten den Den gyldne standard berører han blandt andet arkitekturens ornamenter (Bidrag 5). Et emne, der også er afsæt for Hanna Talje og Katja Meyers projekt Ornamentalprojects, hvor de vil undersøge ornamentets potentiale i biogene materialer som led i at udvikle en mere bæredygtig bygningskultur (Bidrag 6).

Nært beslægtet er Kim Lenschow og Bonnie Hvillums refleksioner over materialers semiotik – de opfattelser og fortællinger, vi tillægger materialet træ. I et interview til magasinet (Bidrag 7) uddyber de deres kunstneriske, tværfaglige samarbejde i projektet Træ, som er et af ti samarbejdsprojekter, der blev vist i udstilling Reset Materials på Copenhagen Contemporary.

Også Spacegirls placerer sig som arkitektpraksis i nær relation til kunsten. Den position er karakteristisk for deres bog Her här her om værket Kaffehytten, der er opført i Skovsnogen, og som vi har fået lov at udgive et uddrag fra (Bidrag 8).

Under paraplyen New European Bauhaus, inddrager fyrtårnsprojektet DESIRE’s delprojekt Haveværten kunstnere som relationsskabere mellem mennesker, stedet og de andre arter, der bor og lever på et tidligere industriområde i Herlev. I et interview fortæller kurator Madeleine Kate McGowan, hvordan den metode de udvikler skal udvide vores sensibilitet og økologisk tænkning og potentielt indtænkes i bydudvikling i hele Europa (Bidrag 9).

Skalering er også et tema i rektor for Det Kongelige Akademi Lene Dammand Lunds essay (Bidrag 10), hvor hun reflekterer over arkitekters mulige positioner og brug af fagets kunstneriske dimensioner til at skabe forandring og bæredygtig udvikling i byggeriet.

Sidst slutter Jakob Ravn Abildgaard og Valentin Abend med en artikel (Bidrag 11) om sommerskolen Paraply, der afholdt tre workshops og undersøgte, hvordan man via kunstneriske, ad-hoc metoder kan udvikle en cikulær, fremfor en linenær, arkitektur.

De 10 bidrag udfolder mange aspekter af temaet Kunsten i arkitekturen – fra det rumlige forhold mellem billedkunst og arkitektur til kunsten som rum for relationsdannelse, eksperimenter og fritænkning, der kan bidrage til udviklingen af en bæredygtig fremtid.

Forsideillustration fra bidrag 8 af Spacegirls. En åbning eller måske en dør. Foto: Hampus Berndtson

FIND MAGASINET HER:

https://bygningskunstogkultur.dk/nr-6-2023

ForfatterLeder af Morten Birk Jørgensen og Tyra Dokkedahl
Udgivet2023
SprogDansk
ForlagKADK Institut for Bygningskunst og Kultur
RedaktørMorten Birk Jørgensen og Tyra Dokkedahl