Af Birgitte Anderberg, Dola Bonfils mfl.
DKK 350
Ny vare
Susanne Ussing. Monografi om keramikeren, arkitekten og billedkunstneren Susanne Ussing. Kan også købes i Arkitektforeningen, Åbenrå 34
Advarsel: Sidste enheder på lager!
På lager:
Susanne Ussing bevægede sig på tværs af kunstarterne som keramiker, arkitekt og billedkunstner. Hun stod bl.a. bag en række opsigtsvækkende og provokerende udstillingsvinduer for Nørgaard paa Strøget samt en række innovative sanse- og børneudstillinger. Hun var en af 1970’ernes feministiske kunstnere, og kunstkritiker Mikael Wivel har betegnet hende som ”en af tidens mest originale begavelser”.
Hun forholdt sig kritisk til sin samtid og udfordrede bl.a. det konventionelle boligbyggeri med byggeeksperimenter i Thylejren i 1970. Bogen rummer syv artikler af eksperter indenfor kunst, arkitektur og litteratur og kommer hele vejen rundt om Ussings værker fra 1960’erne og frem til hendes død i 1998. Desuden bidrager forfatteren Peter Laugesen, der kendte Susanne Ussing personligt, med et nyskrevet digt. Bogen kaster nyt lys på en markant skikkelse i dansk kunsthistorie og henvender sig til alle, der interesserer sig for billedkunst og arkitektur – og alt det midt imellem.
Forfattere: Birgitte Anderberg, Dola Bonfils, Ning de Coninck-Smith, Elisabeth Delin Hansen m.fl.
Anmeldt i Arkitekten 08 2017:
"Åh, Susanne!
Efter intens gennemlæsning af monografien om Susanne Ussing må denne anmelder tone rent flag. Jeg sidder tilbage fuld af respekt og fuldkommen overvældet af Ussings enestående position mellem kunst og arkitektur i Danmark, af hendes kritiske blik, vedvarende forfratænkende opfindsomhed og fandenivoldske fremdrift. De kunstneriske skabelsesprocesser synger i hendes selskab!" ...."Det er i det hele taget lystlæsning til enhver med nysgerrigt sind og øjne på stilke." Anmelder: Anne Pind
Forfatter | Birgitte Anderberg, Dola Bonfils mfl. |
Udgivet | 2017 |
Sprog | Dansk |
ISBN | 9788792949615 |
Forlag | Strandberg Publishing |
Indbinding | Hard cover |
Side tal | 272 |