Wegner - bare een god stol

Af Christian Holmsted Olesen

DKK 399

9788792894458

Ny vare

Et unikt overblik over udviklingen i Wegners værk og i de vigtigste strømninger i dansk og udenlandsk møbeldesign fra 1930'erne op til i dag

Et unikt overblik over udviklingen i Wegners værk og i de vigtigste strømninger i dansk og udenlandsk møbeldesign fra 1930'erne op til i dag.

Møbelarkitekten Hans J.Wegner (1914-2007) banede vejen for Danish Designs internationale gennembrud i årene efter anden verdenskrig, hvor han blev en hovedskikkelse inden for den organiske modernisme. Wegner var en af verdenshistoriens mest produktive designere. I 1949 tegnede han den stol, som amerikanerne døbte The Chair, men han blev ved med at søge efter den perfekte stols form. De omkring 500 stole han tegnede, gav ham tilnavnet ’stolekongen’. 

I denne bog fortæller udstillings- og samlingschef på Designmuseum Danmark, Christian Holmsted Olesen, historien om Wegners karriere og den enorme betydning mødet med skoler, institutioner, virksomheder og personer havde for hans udvikling fra genial snedker til international ikondesigner. Bogen kortlægger de temaer og designprincipper, som optog Wegner, den analyserer og beskriver tilblivelsen af hans hovedværker og den fortæller historien om, hvordan den danske møbelskole blev et internationalt designbrand. Monografien er baseret på interview, skriftlige kilder, film, skitser, tegninger og originalfotos fra Wegners tegnestue.

Dansksproget udgave. Bogen er også tilgængelig i en engelsksproget udgave "Wegner - just one good chair".

ForfatterChristian Holmsted Olesen
Format32,5 x 25,5 cm
Udgivet2014
SprogDansk
ISBN9788792894458
ForlagStrandberg Publishing
IndbindingHard cover
Side tal256