Byernes Jord

Byernes Jord. Hvorfra kommer ideen om, at en person eller en kapitalfond kan eje jord og dermed få et monopol på den, der udelukker andre? Det er et fundamentalt spørgsmål i BYERNES JORD, der opridser jordejendomsrettens historie i filosofi og magtspil, som de har udfoldet sig. Om den private ejendomsrets konsekvenser i forhold til økosystemerne og samfundet, på landet og i byerne. 

“Hvordan kan du eje et stykke land?” spurgte en kvinde fra Yukonfolket i Canada, og tilføjede: “Det er jo ligesom at sige, at du kan eje en sky.”

Hvorfra kommer ideen om, at en person eller en kapitalfond kan eje jord og dermed få et monopol på den, der udelukker andre? Det er et fundamentalt spørgsmål i BYERNES JORD, der opridser jordejendomsrettens historie i filosofi og magtspil, som de har udfoldet sig.

Bogen afdækker den private ejendomsrets konsekvenser i forhold til økosystemerne og samfundet, på landet og i byerne. Udfordringerne vokser i takt med grundprisernes vækstkurve, der forstærkes af, at jord er en knap ressource.

Jord og ejendomme er blevet strategiske steder for investeringer og opbevaring af ledig kapital i det globale finansielle system. Matrikler er blevet et net til at fange penge.

Jordbesiddere belønnes med arbejdsfri gevinster, når kommunen vedtager lokalplaner for deres jord, når det offentlige investerer i byforbedring, eller når borgere udvikler bymiljøerne

Den private ejendomsret til jord skaber og forstærker de demokratiske, økologiske, økonomiske, regionale og sociale problemer og uligheder.

Især er Københavns ramt af denne udvikling, der bla. udspringer af den fatale beslutning om, at kommunens jord, blev lagt ind udviklingsselskabet By & Havn. Jorden blev afhændet til et foretagende, der har bragt byens udvikling på kollisionskurs med københavnernes ambitioner for den by, de vil bebo i genererationer frem.

Disse konsekvenser er ikke tidligere blevet beskrevet. Forfatteren mener, at betydningen af jordbesiddelsens konsekvenser er et underspillet tema blandt byernes borgere, i de politiske bevægelser og i fagkredse. Det er disse udfordringer, forfatteren tager fat på i BYERNES JORD.

I bogen er det beskrevet, hvordan det gøres ganske anderledes i byer som Wien, Amsterdam og Singapore.

Forfatterens pointe er, at den private ejendomsret til jord, der er opstået under helt andre vilkår, har overlevet sig selv.

Byernes jord bør være et fælles gode.

Peter Schultz Jørgensen har skrevet kritiske analyser af de vilkår, som globalisering og neoliberalisme skaber for by og land. BYERNS JORD er en naturlig opfølgning på hans to tidligere bøger: New York og Kampen for Byen samt Byer i opbrud – om det anti-fælles, det fælles og det næste samfund.