Hack Kampmann del II - En individualist i en brydningstid.

En individualist i en brydningstid. Hack Kampmann 2. del. Rigt illustreret.

Arkitekten Hack Kampmann imponerede i studietiden som det største talent i sin årgang og med arbejderne fra den store studierejse var karrieren sat på spor; men han kom sent i gang med at bygge.

Han var 31 år, da han tegnede sit første hus. Allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland.

Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Hans flid var herkulisk, og ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue.
I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket.

Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans virtuositet kombineret med store organisatoriske evner betød, at han evnede noget nær det umulige; men hans udogmatiske holdning betød også, at han ikke kunne efterlignes, dvs. danne skole, selv da han blev professor. Bl.a. derfor kaldte arkitekten Kay Fisker ham for ”individualisten.”

Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Hack Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet.
Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

Forfattere: Kim Dirckinck-Holmfeld, Elisabeth Gehl & Marie Louise Kampmann Soldbro