Det Badende København - Fra søbad til havnebad

By Helen G. Welling

DKK 399

9788793341043

New product

Det Badende København - Fra søbad til havnebad. I Det badende København bliver byens og havnens udvikling belyst samlet og fra en usædvanlig vinkel: fra vandet, hvor livet gennem tiden har udfoldet sig mellem skibstrafik, ophalerbeddinger, skibsværfter og romantiske sø-promenader til nutidens cykelbroer. Rigt illustreret 

Add to wish list

Det Badende København - Fra søbad til havnebad

I Københavns indre havnebassin lå der i sidste halvdel af 1800-tallet mere end ti badeanstalter forskellige steder i havnen på samme tid, og over en periode på 250 år har Københavns inderhavn og yderhavne dannet ramme om flere end 90 såkaldte ’søbade’. Badene lå i en randzone – et ’ingenmands-vand’ uden nogen fast adresse, og måske er det forklaringen på, at ingen hidtil har beskæftiget sig indgående med dem.
Det gør bogen Det badende København. Fra søbad til havnebad nu op med. Bogen er skrevet af Helen G. Welling, som beskriver godt 90 kur- og søbadeanstalters historie og arkitektur og fortæller om ca. 250 års badekultur, som den udviklede sig med inspiration fra udlandet.
Badeanstalternes historie er uløseligt forbundet med Københavns og havneområdets udvikling. Søbadeanstalterne var af natur flygtige, bl.a. på grund af havnevæsnets krav om at de kunne demonteres og fjernes på relativt kort tid. Nogle af badeanstalterne skiftede således navn og ejer undervejs, eller blev flyttet til en anden lokalitet på grund af udviklingen i by og havn.
Udformningen af dem strakte sig fra enkle badebroer, som var bygget af den lokale tømrermester, til store kulturelle etablissementer, som bød på restauranter, forretninger, bade- og terapirum samt konkurrencebassiner med op til 4.000 tilskuerpladser.
I løbet af 1950’erne medførte vandforureningen, at myndighederne forbød svømning i havnen og dermed ophørte badeaktiviteterne i Københavns Havn. Men siden 2001 er søbadene – eller havnebadene, som de kaldes i dag – til-
bage i Københavns Havn. Hermed er en lang, badetradition blevet genoptaget.
I Det badende København bliver byens og havnens udvikling belyst samlet og fra en usædvanlig vinkel: fra vandet, hvor livet gennem tiden har udfoldet sig mellem skibstrafik, ophalerbeddinger, skibsværfter og romantiske sø-promenader til nutidens cykelbroer.

Bogen er bygget kronologisk op inden for en række geografiske områder. Den historiske gennemgang og ca. 300 kort, tegninger og fotografier gør det muligt at følge Københavns og havneområdets udvikling gennem hele perioden. Tegnede ’overlejrings-kort’ viser badeanstalternes placering og havneområdets geografiske ændringer, set i forhold til Københavns nuværende gadenet og havnefront.


Foruden de realiserede projekter findes der i arkiver projekter til badeanstalter, som desværre aldrig blev realiseret. Disse projekter er også omtalt i bogen.
Beskrivelsen af hver badeanstalt ledsages af illustrationer, som – afhængigt af tidsperioden – består af malerier, arkitekttegninger og -planer, tegninger og kolorerede stik, samt sort-hvide fotografier.

AuthorHelen G. Welling
Format28 x 24,5 cm
Published2024
LanguageDanish
ISBN978-87-93341-04-3
Publisher10 Graphic Design & Publishing
BindingHard cover
Page count296 sider