Cirkulært byggeri – materiale, arkitektur, tektonik

Af Anne Beim, Henriette Ejstrup, Line K. Frederiksen mfl.

DKK 225

Ny vare

Cirkulært byggeri - materiale, arkitektur, tektonik. Indeholder konkrete eksempler på hvordan vi bygger efter cirkulære principper? Kan også købes i Arkitektforeningen, Åbenrå 34, v Nørreport st/metro

Cirkulært byggeri – materiale, arkitektur, tektonik. Indeholder konkrete eksempler på hvordan vi bygger efter cirkulære principper? og hvordan vi tænker arkitektur på en radikalt anderledes måde end vi ’plejer’? Bogen præsenterer også "Byggeriets madpyramide", som peger på hvilke materialer, vi primært bør bygge af og hvilke vi kun bør anvende i små mængder.

En ny bog fra CINARK – Center for Industriel Arkitektur kommer med konkrete eksempler på, hvordan vi bygger efter cirkulære principper, og hvordan vi tænker arkitektur på radikalt anderledes måder end vi ’plejer’.

Byggeriet er én af samtidens største klimaskurke. På verdensplan tegner byggeriet sig for 36 procent af det samlede energiforbrug, 39 procent af CO2-udledningen og selv i højteffektiviserede dele af verden står byggesektoren for 25-30 procent af den totale affaldsmængde.

Problemet fordrer helt nye måder at tænke arkitektur på og kræver, at vi åbner op for en byggekultur, der rummer radikalt anderledes løsninger og nye forståelser af materialer, konstruktioner, bygningers tilvejebringelse, levetid og efterliv. Bogen ”Cirkulært byggeri – materiale, arkitektur, tektonik”, som blandt andet er skrevet af arkitekt og professor ved KADK, Anne Beim m.fl., adresserer hvordan.

Byggeriets madpyramide

Bogen illustrerer, hvordan vi kan bygge efter cirkulære principper ved blandt andet at anvende biobaserede materialer. For eksempel viser bogen tre vægkonstruktioner i tegl, træ og halm, som er foldet ud med et rigt udvalg af billeder, tegninger og analyser.

Forskerne bag bogen har også udviklet en ’byggeriets madpyramide’. Pyramiden er inspireret af kostpyramiden, der angiver forholdet mellem kost og sundhed, men peger her på hvilke materialer, vi primært bør bygge af og hvilke vi kun bør anvende i små mængder.

Øverst i pyramiden finder man materialer som kobber og aluminium, som har en negativ effekt på natur og miljø og som kræver megen energi at omsætte, mens man i bunden finder halm og træ mm., som ikke skader miljøet eller bidrager nævneværdigt til CO2-udslippet. Byggeriets madpyramide kan også købes som plakat i Arkitektens Butik.

Alt i bogen tager afsæt i forskningsbaseret viden og skaber et dokumenteret og visionært grundlag for en cirkulært baseret arkitektur.

Illustreret. Dansk og engelsksproget udgave.

Forfattere:

Anne Beim, Henriette Ejstrup, Line K. Frederiksen, Linda Hildebrand, Ulrik S. Madsen, Pelle Munch-Petersen & Simon R. Sköld

ForfatterAnne Beim, Henriette Ejstrup, Line K. Frederiksen mfl.
Udgivet2019
SprogDansk/Engelsk
ForlagKADK/CINARK
IndbindingSoft cover
Side tal112
RedaktionsgruppeAnne Beim, Julie Zepernick Jensen & Lykke Arnfred