Magasin for bygningskunst nr. 5 2023 - At bygge sammen Online magasin

Magasin for bygningskunst nr. 5 - At bygge sammen ONLINE magasin. Troen på byggefællesskaber vokser i takt med øget kritik af det konventionelle byggeri og intensivering af de kriser, byggeriet bør forholde sig til. Femte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur handler om hvad arkitekturen er, skal og kan uden developernes styrende økonomiske rationaler.

Store udviklingsområder formår med deres developerdrevne boligblokke sjældent at skabe den attraktive, blandede by, der kendes fra ældre byområder. De imødegår i endnu ringere grad de kriser, verden aktuelt står overfor. Ikke desto mindre kører systemet videre. I morgen, lige så vel som i går, bliver betonelementer stablet og teglskaller monteret omkring de samme, ensartede boligtyper i alle større nordiske byer.

Mange arkitekter og professionelle i byggebranchen kan enes om at byudviklingen må finde sted på helt andre præmisser. Der lader endda til at være en vis enighed om analysen af problemet: At developerne, der er arkitektbranchens primære kunder, er styret af profitmaksimerende rationaler, der undergraver muligheden for at skabe gode byer med gode bygninger til dem, der skal bruge dem.

Rationalet er dikteret af helt forhold, der er helt arbitrære for det aktuelle byggeris kvaliteter. Bag developeren står altid en pensionskunde, en investor eller sågar en skatteborger, hvis hovedinteresse af developeren ikke opleves at være god arkitektur eller levende byer, men derimod en optimeret forvaltning af vedkommendes penge. Væk med ambitioner om mindre klimabelastende materialer, væk med fleksible kvadratmeter, der ikke kan udlejes, væk med forskydninger i facaden, der øger projekterings- og byggeudgifter. Tilbage står det vi bogstaveligt talt kender alt for godt fra utallige nye udviklingsområder.

Dette nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur omhandler alternative modeller for byudvikling. Modeller hvor developere ikke sidder for bordenden og træffer beslutningerne på vegne af de folk, der skal bruge og bo i byer og bygningerne. Modellen kan samles under betegnelsen byggefællesskaber.

Byggefællesskaberne der opleves som et nyt fænomen i nordiske sammenhænge, har en række forbilleder både i den hjemlige historie og i Tyskland. Det redegør Michael Asgaard Andersen og Ulrik Stylsvig Madsen for i det ene af dette nummers to forskningsbidrag At bygge i fællesskab. Her analyseres og diskuteres de to foreløbigt mest fremtrædende byggefællesskaber i Danmark.

Det andet forskningsbidrag, Designing Collectivity: Not-for-Profit Housing in Oslo, er skrevet af Paul-Antoine Lucas og Bui Quy Son. Med afsæt i et undervisningsstudio på AHO reflekterer de over aktuelle problemer i Oslos boligudbud og de sociale og arkitektoniske gevinster ved en alternativ model, den såkaldte tredje boligsektor.

Hvis byggefællesskaber skal få betydning for måden vores byer udvikles, så kræver det systemiske ændringer fra politisk hold. At viljen til sådanne faktisk er til stede, træder frem i bidrag 4 hvor Borgmester for Teknik og Miljø i Københavns Kommune Line Barfoed slår fast at Mod er nøgleordet til fremtidens by.

Dugnad og bayanihan er ord på norsk og filippinsk, der begge omhandler kollektive arbejdsindsatser som er forsvundet med professionaliseringen af byggeriet. De er centrale for den norske arkitekt Alexander Eriksson Furunes arbejde og i bidraget Dugnad, bayanihan and mutual support fortæller han mere om dette til svenske Samuel Michaëlsson.

Den developerdrevne bolig er blevet integreret som institution i vores tænkning og reelt alternative måder at bo kræver derfor et opgør med vores vaner. Det er afsættet for projektet Argumenter mod vaner, som Lisa Stolze Westander skriver om i bidrag 6.

Carsten Hoff har om nogen været proponent for en arkitektur udviklet på andre præmisser end de gængse. I en ny bog har han samlet en række eksempler hvor det faktisk har fundet sted og i hans bidrag her i magasinet, Små aktører – Nye fortællinger, løfter han blikket i tanker om selvbyggeriets modstandere og hvad der er at opnå.

New Models for an Unjust Housing Market in the U.S. er 8. bidrag i dette nummer. Her udfolder Camille og Henning Martin-Thomsen omfattende problemer i de udbredte modeller for nordamerikansk ejendomsudvikling. Med det afsæt interviewer de initiativtagerne til Frolic, der med alternative modeller for kollektiv organisering understøtter en mere retfærdig udvikling i boligmarkedet.

Aktualiseret af forestående udvikling af almene boliger på Christiania bringer Tyra Dokkedahl i bidraget En arkitektur, der lever sit bud på principper, der kan fastholde de eksisterende kvaliteter i området.

I forlængelse af den amerikanske arkitekturprofessor David Leatherbarrows besøg på Det Kongelige Akademi, programleder på Master i Bygningskultur Nicolai Bo Andersen fortsat en samtale om arkitekturen og det fælles. Det er blevet til bidraget Being-in-common, der er det 10. i dette nummer.

BZ-kultur er gerne drevet af kollektivt arbejde i en insisteren på retten til rum. Arkitekt Sean Li har i sit afgangsprojekt studeret BZ-kultur på Nørrebro og udfolder dette i bidrag 11, Building Space of Appearance Together.

I udkanten af Stockholm ligger et bygningspar, der oprindeligt blev opført som arbejderboliger for kvinder og senere dannede udgangspunkt for et eksperimentelt, kollektivt selvbyggeri for unge, for i dag at indgå ubemærket i områdets boligmasse. Afgangsstuderende Aura Helena Sanjuanello har opstøvet historien og udfolder den i bidraget En alternativ väg för det hotade byggnadsarvet.

Arkitekt Katja Meyer tager udgangspunkt i en specifik gade i Bruxelles når hun i essayet Learning from Rue du Prévôt, reflekterer over hvordan byens form kan understøtte en fællesskabende kultur.

14. og sidste bidrag i dette nummer er skrevet af Jens Thomas Arnfred og består af to epistler. De er skrevet som dele af en festforelæsning han holdt i forbindelse med at han blev overrakt Arkitektforeningens æresmedalje. Vi har fået lov at trykke epistlerne Det almene og det alment gyldige samt Det åbenlyse sceneskift, der på hver sin måde belyser magasinets tema.

Byggefællesskaber og selvbyg kan anskues som processer, hvor developerne, der normalt fylder så meget, er taget ud af byggeriets ligning. Sådan forstås det i nogle af bidragene til dette nummer, mens andre ikke udelukker tilstedeværelsen af en developer, bare de styrende rationaler bliver ændret. Arkitekter må finde en vej frem i byggeriet som kan reagere på den kritik af det konventionelle, der er så udbredt i faget. Som Pernille Schyum Poulsen, der er partner i Tegnestuen Vandkunsten, formulerede det ved et arrangement med selvbyg på dagsordenen:

“Vi vil bare gerne have nogle bedre bygherrer.”

Forsidebillede Tyra Dokkedahl

Læs Magasin for bygningskunst nr. 5 her:

https://bygningskunstogkultur.dk/nr-5-2023