Ny Agenda 1-3 / New Agenda 1-3

Af Annemarie Lund, landskabsarkitekt mdl

DKK 600

Ny vare

Ny Agenda 1-3 / New Agenda 1-3. Dansk landskabsarkitektur 2003-2020. Særpris! En dokumenteret historie fra de første haver og til de nutidige anlæg.

Ny Agenda 1-3 / New Agenda 1-3

Ny Agenda 1 gennemgår 40 udvalgte projekter, der spænder fra bylandskaber til enorme infrastrukturer. Projekterne strækker sig over en fem-årig periode fra 2003-2008. De udvalgte projekter viser en styrke i dansk landskabskunst; en evne til disciplineret fabulering i det grønne element, hvor landskabsarkitekters hybride samarbejder med arkitekter, antropologer, filosoffer, læger og andre fag bliver budbringere for en ny rolle for landskabsarkitekten, der med øget økologisk bevidsthed er på vej til at blive en central aktør.

Rigt illustreret med fotos og tegninger. Udgivelsen er dansk og engelsksproget.

Af udvalgte projekter ses blandt andet:
Havmøllepark ved Samsø, Amager Strandpark, Mølleparken og Åboulevarden i Århus, Nørrebroparken, idrætslegeplads i Vollsmose, Tietgenkollegiet, Winsløwparken i Odense, Aalborg havnefront, Fredericia bymidte, Kastrup Metrostationsplads, Frederiksberg nye byrum m.fl.

Ny Agenda 2 gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennemført i perioden 2009 – 2013 og viser, hvor stærk og facetteret dansk landskabsarkitektur er i disse år. Landskabsarkitekturen har fået nye punkter på agendaen som ex kreative løsninger til imødegåelse af monsterregn og stormfloder og projekter, hvor landskabsarkitekturen har det formål at fremme befolkningens sundhed.

Ny Agenda 3 - New Agenda 3 - Dansk landskabsarkitektur 2014-2020

Klimaperspektivet er et gennemgående tema i Ny Agenda 3, der er udvalgt af en jury af nordiske landskabsarkitekter. Derfor har klimaet ikke – som i den foregående – en selvstændig kategori. Bogen viser et potentiale, der beriger udemiljøet i en tid, hvor næsten alt byggeri er drevet af profit, og bybygningens grundlæggende principper overtrædes. Det er således landskabsarkitektens rolle at skabe  “modvægt til den moderne storbys sten, træ og jern”, “det grønne” versus “det grå”, som G.N. Brandt skrev i 1930.

New Agenda 3 - Danish Landscape Architecture 2014-2020

FOTOS

Foto 1: Aktivitetsplads i Jyllinge: Realiseret: 2019. Bygherre: Roskilde Kommune, Landskabsarkitekt: MASU Planning, Arkitekt: Cornelius Vöge (hal 2018), Ingeniør: Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører, Entreprenør: Optimus Anlæg, Foto: Kirstine Autzen. 

Foto 2:

Remiseparken i Urbanplanen:Realiseret: 2016-20 (omlægning), parken er oprindeligt anlagt ca. 1970. Bygherre: Københavns Kommune, Landskabsarkitekt: BOGL, Konsulenter: Gemeinschaft (inddragelse), Pelcon (beton), Arkitekt: SNE Architects (skatebane), Kunstner: Beatrice Hansson (skulptur), Victor Ash (vægmaleri), Ingeniør: Rambøll, Entreprenør: Christiansen & Essenbæk, Logic & co., FSR beton, Fantasileg. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST Studio.

Foto 3:

Wonder Wood i Skørping: Realiseret: 2013-16 (fase 1), efter 1. præmie i konkurrence. Bygherre: Skørping Skole, Landskabsarkitekt: VEGA landskab (totalrådgiver), Hovedentreprenør: Skælskør Anlægsgartnere A/S (anlægsgartnerarbejde), KK Kvalitetsbyg ApS (tømrerarbejde), Fonde: Lokale og Anlægsfonden, Kræftens Bekæmpelse, Realdania, kampagnen Drøn på skolegården.Foto: Leif Tuxen.

ForfatterAnnemarie Lund, landskabsarkitekt mdl
Format22 x 28,4 cm
SprogDansk/Engelsk
ForlagBogværket
IndbindingSoft cover