Magasin for Bygningskunst og Kultur nr. 4 2022 - Online magasin

Magasin for Bygningskunst og Kultur nr. 4 2022. Tema: Faglig organisering. 

Mens starchitect’erne endnu dominerer det offentlige mediebillede søger dele af faget med diverse former for organiseringer imod alternative modeller for at virke i og på arkitekturen.

Som svar på call’et til denne fjerde udgivelse af Magasin for Bygningskunst og Kultur, peger flere bidrag på at arkitektuddannelsen fremmer en individualiseret og selvovervurderende faglig kultur. Andrea Ougaard, der netop har taget afgang fra Political Architecture: Critical Sustainability, beskriver i The Last Meal hvordan hun på første skoledag med en streg henover bordpappet fik forklaret, at hun nu havde tegnet horisonten og hele verden. Rose Bygholm Risager, der studerer på Kunst og Arkitektur refererer i sit bidrag Fagets Helte til James Thomsen, der i bogen Narratives of Architectural Education argumenterer for at arkitektuddannelser dyrker den heroiske arkitekt-figur.

Hvis Andrea og Rose har ret, er det let at forestille sig problemer med organisering. Opfattes selvstændig formåen som den udslagsgivende faktor for succes, kan det være svært at overbevise om lyksalighederne ved kollektiv organisering.

Tilskrivelsen af Akademiets store betydning for standens selvforståelse giver stof til eftertanke. Beskyldninger om en individualiseret kultur kan næppe pure afvises. Rygtet siger at kun ca. 30% af Akademiets faglige medarbejderne er medlem af Forbundet Arkitekter og Designere, der forhandler deres løn og arbejdsvilkår igennem overenskomsten.

Det individualiserede står dog ikke alene, hverken i dag eller tidligere. Yuxian Li’s artikel FREJA – Socratic yet Hedonistic, giver indblik i en kultur der fremstår alt andet end individualiseret og selvoptaget. Den beskriver miljøet omkring FREJA, der havde til huse på akademiet i 70’erne og som brugte arkitekturen til at fremme bæredygtig livsstil og bosætning igennem kollektivt udviklet forslagsstillelse. Gruppen udviklede konkrete bud på alternative samfundsmodeller som de udgav i publikationer. Ifølge artiklen blev gruppen dog marginaliseret på Akademiet og folkene bag åbnede i stedet et landbrug på Møn.

Tilbage i nutiden udfolder Jonathan Houser projektet Miniatura han generøst har initieret sammen med Christian Vennerstrøm. De bruger en skalamodel som udgangspunkt for et digitalt galleri, der skal skabe fællesskab imellem en ny generation af arkitekter. Fra et arbejdsliv, der er ved at tage form, reflekterer Arianna Zilliacus over mulighederne for en integreret kollektiv arkitektpraksis og inviterer andre indenfor i Searching for an Architecture Collective.

Camille og Henning Martin-Thomsen viser i Organizing Matters – Reflections on architecture, gender, and racehvordan både historiske og samtidige initiativer har øget diversiteten i arkitektstanden internationalt. I Danmark løftes samme opgave aktuelt af Building Diversity, som i Room to be – Room to act, udfolder hvorfra de er opstået, kvaliteterne ved at arbejde kollektivt og perspektiverne for deres indsats.

Akademisk Arkitektforening er den mest indflydelsesrige organisering for arkitekturen i Danmark. I bidraget Fornyelse i forening har Niels Grønbæk sat direktør Lars Autrup i stævne til en konversation om foreningens faglige initiativer og organisatoriske udvikling. En dialog, der peger på dilemmaer og interne uenigheder som vil få betydning for udviklingen af foreningen fremadrettet. Mangeårigt medlem af samme forening Hanne Raunsmed inspirerer med bidraget I fællesskabets tjeneste til et kollektivt, fagligt liv. Heri plæderer hun også for udfaldet af én af foreningens aktuelle udviklingsprojekter, nemlig for at lukke op for flere fagligheder blandt medlemmerne.

Magasinets sidste bidrag er som altid recensionen, der denne gang er skrevet af den norske arkitekt Arild Eriksen og omhandler boligbebyggelsen Etterstadslottet, der er opført i Oslo i 1930’erne af Bygningsarbeidernes Boligproduksjon. Her peger både 30’ernes rumlige prioriteringer og organiseringer samt tidens tilsyneladende tilfældige udfald på muligheder for en mere interessant nutidig boligudvikling.

Som redaktion var vi lettere ængstelige over at skrive et call med fokus på faglig organisering. Var det noget arkitekter kunne hidses op til at interessere sig for? Artiklerne der er kommet ud af det, peger på mange typer af organisering med forskellige formål. De har dog alle det til fælles at de er optaget af noget udover sig selv. Af standens og fagets udvikling. Det er en central opmærksomhed for Magasin for Bygningskunst og Kultur og vi håber I derude vil tage godt imod det.

LÆS MAGASINET HER:

www.bygningskunstogkultur.dk

Forsidebillede: Andrea Ougaard 2022 Copyright Andra Ougaard