Magasin for Bygningskunst og Kultur nr 2 2021 - Online magasin

Magasin for Bygningskunst og Kultur nr 2 2021 - Online magasin. I bidrag fra både nær og fjern rettes opmærksomheden i magasin Nr. 2 mod værk- og stedsanalyser og deres rolle i arkitekturen.

Artikler fra Eddie Blake, Alexander Eisenschmidt, Sarah Wigglesworth, Aira Flury, Beate Hølmebakk, Søren Vadstrup, Martin Søberg, Sofie Emilie Boye Kjær, Christine Ertbøll, Askan Moltke Johansen, David E'en Sture, Thomas Kampmann og Malin Zimm. 

Hvilken betydning har historiske analyser af arkitekturen for fagets samtidige tilstand og praksis, og kan genfortællinger bidrage til forandring? Hvordan analyseres et sted og hvilken betydning bør stedsanalysen have på arkitektonisk forslagsstillelse? Hvad er analysens forhold til arkitekturens kritik og bedømmelse? Kan analysen forpurre en arkitektonisk helhedsforståelse? Kan den intellektualisere oplevelsen af arkitektur og beskadige muligheden for en mere umiddelbar kropslig erkendelse af rum og form?

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 2 samler op på IBK’s fokus på værk- og stedsanalyse, som har været omdrejningspunkt for institutforsamlinger, stillingsopslag og institutworkshops og ikke mindst akademiets offentlige internationale forelæsningsrække The Art of Analysis, hvis titel nu går igen i magasinet.

Ovenstående spørgsmål var stillet i call’et med hensigten – lettere provokerende – at invitere til kritiske betragtninger på værk- og stedsanalysen som har fyldt de fælles samtaler på instituttet i flere år. De sidste to afstedkom kraftige reaktioner til redaktionsgruppen, da spørgsmålene blandt andet blev opfattet som en miskreditering af arkitekturforskningen og en mistænkeliggørelse af intellektuelt arbejde. Vi er ærgerlige over hvis spørgsmålene har afholdt nogen fra at bidrage. Til gengæld glæder vi os over de bidrag, der på hver deres måde belyser aspekter af dem. 

Nogle bidrag giver egentlige bud på svar, mens andre mere indirekte reflekterer over spørgsmålenes temaer. Visse udsagn kan provokere og måske endda støde nogle af de fagfæller, magasinet henvender sig til. Det er et vilkår for kritisk, faglig dialog som magasinet er sat i verden for at fremme.

Det første bidrag er en fagfællebedømt artikel af Anna Aslaug Lund, som er adjunkt på Københavns Universitet. Storyboardet og analysen af rumlige forløb beskæftiger sig med arkitekturens repræsentationsformer og foreslår anvendelse af storyboardet, kendt særligt fra filmproduktion, som grundlag for analyse af eksisterende rumlige forhold i de danske kystlandskaber og som en metode til forslagsstillelse. Tilsvarende indeholder bidraget både argumentation for metoden og en selvstændig afprøvning af den i form af en serie kollager.

Fem af de internationale forelæsere bidrager med hvert deres perspektiv på det analytiske i arkitekturen. Eddie Blake, som indledte forelæsningsrækken tilbage i efteråret 2019, har skrevet artiklen Lean back and think of architecture om arkitektur og psykolanalyse. Her foreslås det at analysen af arkitektur er en genfortælling af vores egen historie som led i stykelsen af selvet. I Sustaining Curiosity plæderer Sarah Wigglesworth for arkitektens ansvar for at afdække uartikulerede sociale aspekter i kommissionerne. Alexander Eisenschmidt ser på analyser af stedet, nærmere betegnet byen, som kontekst for arkitektur i artiklen Notes on Urban Spielraum, mens Aita Flury i Culture of Transformation analyserer arkitekturen selv og dens formål. Beate Hølmebakk fra den norske tegnestue Manthey Kula afsluttede forelæsningsrækken i foråret 2021 og slår i bidraget Motif & Theme følgende fast: “We interpret, we associate, we let ourselves be inspired. We search and we recognize, we do not research.” Et tydeligt udsagn om tegnestuens arbejdsmetode i relation til forelæsningsrækkens og magasinets titel.

Fire bidrag kommer fra instituttets egne rækker. Søren Vadstrup underviser i modulet Analyse og Værdisætning på kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering. Bidraget gør uforfærdet rede for metoden, der anvendes, som blandt andet indeholder kontroversielle aspekter såsom rekonstruktion. Det andet bidrag er en tilpasset version af instituttets åbningstale i september som blev holdt af Martin Søberg. Heri slår han tonen an til et tema om økologier, som vil være omdrejningspunkt for fælles institutaktiviteter i de kommende år.

Kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur har beskæftiget sig med typehuset og i artiklen Mure af hække med svævende tage giver Sofie Emilie Boye Kjær, Christine Ertbøll og Askan Moltke Johansen såvel en analyse af typologiens historie og eksisterende vilkår som et bud på dens fremtid. Kulturarv, Transformation og Restaurering er gået mere dokumentarisk til værks ved igennem bygningsopmåling at undersøge Gjorslev gods på Stevns. David Een Sture og Thomas Kampmann har samlet materialet fra opmålingen som foregik som led i en sommerskole.

Dette nummer afrundes af et gæstebidrag af chefredaktøren for det svenske Tidsskriften Arkitektur, Malin Zimm. Bidraget lægger sig i forlængelse af Sandra Gonons recension i første udgivelse. Recensionen er et format hvor ældre arkitektur anmeldes på ny. Dermed kan værkets ældning og anvendelse indgå i vurderingen, og måske skabe nye indsigter i arkitekturen vi skal skabe fremadrettet. I Arkitekturens lilla svarta har Malin Zimm genbesøgt Riksförsäkringsverket i det centrale Stockholm, tegnet af Sigurd Lewerentz og færdiggjort i 1932. Med en ny stor antologi og biografisk udstilling på ArkDes får Lewerentz’ arbejde i år fornyet opmærksomhed og med Zimm’s recension nu også i et nyt format.

Arkitekturanalysen er ikke udtømt med denne udgivelse og bliver det givetvis aldrig. På Institut for Bygningskunst og Kultur vil diskussionerne om dens former, metoder og funktioner fortsat spille en afgørende rolle for de fælles diskussioner. Fremover med disse mange bidrag som et fælles referencepunkt. Velkommen til The Art of Analysis.

FIND MAGASINET HER:  https://bygningskunstogkultur.dk