Karrébyer - Urbane designprincipper

Karrébyer - Urbane designprincipper

De seneste års bybygning været præget af rådvildhed. Næsten alle bytypologier har været i spil med det resultat, at sammenhængen er gået fløjten.

Bogen peger på karrébebyggelse som den bebyggelsesform, der i større byer bedst kan fremme varierede og socialt blandede byområder med store og små bygherrer, byggegrupper og alternative boformer.
En tæt organisk by med sammenhængende byrum og arkitektoniske kvaliteter, der fremmer lysten til bevægelse til fods eller på cykel. Med overskuelige fælles byrum, med tryghed uden lukkede boligenklaver; med kontakt og samtale i det offentlige rum.
Byen som mødested og med social og kulturel sammenhængskraft.
Bogen beskriver karrébyens potentialer og elementer, der sammen med 10 principper udgør et handlingsorienteret grundlag for fremtidens bybygning.

Ti principper for fremtidens karrébyer

1 kulturarv
Den urbane karréby er – i sine skiftende former og matrikelopdelinger – fælles europæisk kulturarv og kernen i byers karakter og identitet. Udviklingspotentialet for denne typologi er ikke udtømt, men derimod stadig udgangspunkt og inspiration til videreudvikling af byen som kollektivt demokratisk bysamfund.

2 byhuset
Karréen og det urbane rækkehus er en urban- og arkitektonisk typologi, som har rødder i de tidligst kendte bysamfund, og som er grundlag for den europæiske by.

3 gader og pladser
Den urbane karré er ingen tilfældig typologi, men er snævert knyttet til eksistensen af gader og offentlige byrum. Gader og pladser er funktionelle forbindelser og knudepunkter, hvorfra man forsyner sig med varer og service. Samtidig er de offentlige byrum er historisk en forudsætning for udviklingen af et demokratisk samfund. Gaden er et rum for social interaktion, lige som det er på byens pladser, at folket til enhver tid har givet sine meninger til kende.

4 privat og offentligt
Karrébebyggelsens facader udgør grænsen mellem det offentlige- og det private domæne, hvor facadernes åbninger, porte og vinduer formidler forbindelsen mellem de offentlige gader og husenes og gårdrummenes indre liv. Klare grænser mellem det offentlige/det fælles og familiens private rum og areal er afgørende for borgernes samvær og trivsel.

5 blandet by
Den urbane karrés historiske indhold med en blanding af boliger, erhverv og butikker skal videreudvikles – og bidrage til en blandet by med udadvendte funktioner i stueplan. Både kommercielle og ikke kommercielle funktioner skal have deres plads i husenes stueetager.

6 human skala
Karréer og huse skal udformes varieret og kreativt indenfor nogle overordnede rammer og spilleregler, som sikrer både variation og helhed i bydelens og bebyggelsens arkitektur og gadebilleder. Højhuse skal undgås, da de skaber vindturbulens og lange skygger, der forringer nærmiljø og friarealer.

7 rumforløb
Byplaner skal sikre varierede gade- og rumforløb, der fremmer oplevelsen i bevægelsen gennem byen. Sammenhængende facaderækker skal danne sluttede byrum omkring gader og pladser. Nye bydele skal forbindes organisk med eksisterende ældre bydele. Opnåelse af sådanne kvaliteter stiller krav til de offentlige planmyndigheder, som skal generobre deres magt fra de private developere og udvise rettidig omhu i deres planlægning og forvaltning.

8 diversitet
Karrébyen kan integrere både store og små bygherrer i samme struktur, og derved bidrage til en blandet og varieret by. En karré med en bygherre og samme arkitekt bør opdeles og varieres, så den bidrager til et varieret og oplevelsesrigt gadebillede. Andre karreer kan opdeles i små matrikler, som giver mulighed for små private bygherrer, som kan opføre individuelle byhuse/rækkehuse, ligesom i den klassiske by. Alternative byggegrupper og kollektiver får herved mulighed for at blive bygherrer og opføre boliger i byen, ligesom de klassiske stiftelser, laug og fagforeninger, der omkring år 1900 opførte huse på en til tre opgange med boliger til deres medlemmer, indpasset i byens husrækker.

9 arkitektonisk helhed
Det urbane fleretages rækkehus skal genintroduceres og videreudvikles som byggesten i nye karrébebyggelser. Dels i nye bydele. Dels til reparation i byens huller. Det fleretages rækkehus kan bidrage til at revitalisere byen socialt og demokratisk, som modvægt til de store pengetanke og pensionsselskabers indflydelse. Arkitektonisk skal det være med til at fremme en ny nænsom arkitektur med respekt for indpasning i helheder.

10 grøn struktur
Byens grønne elementer skal opprioriteres i forskellige skalaer som en sammenhængende grøn struktur. Grønne gårde og forhaver skal sikre kvaliteten i borgernes nære private miljø. Byens offentlige rum skal have tilført mere grønt i form af træer, beplantning og biologisk diversitet, med respekt for byens karakter. Et net af grønne gader, lommeparker og større beplantede pladser skal gennemvæve byen, mens der inden for gåafstand skal være adgang til større parker med natur, rekreation, leg og idræt.

Bogen udkommer desuden på engelsk og ukrainsk.

Om forfatteren

Karsten Pålsson, forfatter og arkitekt maa. Karsten Pålsson har arbejdet som arkitekt i 40 år, de første år med regionplanlægning, kommune- og lokalplanlægning. I de seneste 35 år har Karsten haft egen tegnestue med arbejdsområderne byfornyelse, infill byggeri, bevaringsplaner samt transformation af boligkarréer og bygninger. Karsten har gennemført byfornyelse af et stort antal ejendomme på Vesterbro, Nørrebro og især på Frederiksberg, hvor hans tegnestue har stået for en stor del af byfornyelsen af Svømmehalskvarteret og Lindevangskvarteret. Karsten Pålsson har udført opgaver for By- og Boligministeriet med udviklingsprojekter inden for byfornyelse og for Miljøministeriet inden for bevaring af historiske bygninger og byers bevaringsværdige helheder. Karsten Pålsson har også skrevet bogen "Humane byer"