Rummets poetik

Rummets poetik. Introduktion ved Gilles Hieronimus

”Huset giver ly til dagdrømmeriet, huset beskytter drømmeren, huset gør det muligt for os at drømme i fred. Det er ikke kun tænkning og erfaring, der begrunder menneskets værdier. Der hører visse værdier til dagdrømmen, som kendetegner mennesket i dets dybde. Dagdrømmen har endda det fortrin, at den værdsætter sig selv. Den nyder sin egen væren direkte. Derfor genopstår de steder, hvor dagdrømmen er blevet levet, i et nyt dagdrømmeri. Det er, fordi minderne om gamle boliger genopleves i dagdrømme, at fortidens boliger bliver inden i os for altid.” – Gaston Bachelard

Dette er en bog om steder, dem, vi bebor, og de steder, der som forestillinger bor i os. Det er en bog om rum, erindring, tanke og fantasi.

Rummets poetik er et fænomenologisk hovedværk om vores intime rum, vores hjem. Den udkom oprindeligt i 1957 og foreligger hermed i dansk oversættelse.

Gaston Bachelard botaniserer i vores poetiske billeder. Med sit forstørrelsesglas undersøger han vores oprindelige tilknytning til skallen, reden og krogen. Han beskriver hvordan vi slår rod, dag for dag, i vores ”hjørne af verden”. Hvor og hvordan roen finder sine rette omstændigheder.

Hans overraskende budskab til os er at hengive os til simple dagdrømme, de allerenkleste billeder. Om hjørner for eksempel, for hjørner er værens rum og for store dagdrømmere er hjørner og huller aldrig tomme. Den poetiske dagdrøm er skabende, den elementære fantasi er materiel.

“’Læser, studér vintergrønnen i detaljer, og De vil se, hvor meget detaljen forstørrer objektet.’ Med blot to linjer har manden med forstørrelsesglasset udtrykt en stor psykologisk lov. Den stiller os over for et følsomt punkt for objektiviteten: Det øjeblik, hvor en enkelt uset detalje skal gribes og beherskes. I denne erfaring betinger forstørrelsesglasset den måde, vi kommer til verden på. Manden med forstørrelsesglasset er ikke den gamle mand, der håber stadig at kunne læse sin dagbog med øjne, der er kede af at se. Manden med forstørrelsesglasset møder Verden som en nyhed. Hvis han ville betro os sine levede opdagelser, ville han forsyne os med dokumenter for en ren fænomenologi, hvor verdensafdækning eller kommen-til-verden ville være mere end fortærskede ord, ord slidt ned af filosoffernes overivrige brug. Ofte beskriver filosoffen fænomenologisk sin “kommen-til-verden”, sin “i-verden-væren” under henvisning til et velkendt objekt. Han beskriver fænomenologisk sit blækhus, og et stakkels objekt bliver dermed dørvogter for den vide verden.”

Bogens kapitler:

1. Huset fra kælder til kvist. Hyttens betydning
2. Huset og universet
3. Skuffer, kister og skabe
4. Reden
5. Skallen
6. Hjørnerne
7. Miniaturen
8. Den intime umådelighed
9. Dialektikken mellem ude og inde
10. Det rundes fænomenologi

Om forfatteren

Gaston Bachelard (1884-1962) blev filosofiprofessor på Sorbonne Universitetet efter at have undervist i fysik og kemi på et gymnasium. Han var især optaget af fænomenologi, epistemologi, videnskabsteori og psykoanalyse. Han studerede fantasi og bevidsthed i værker om ildens psykoanalyse og dagdrømmens poetik. I dag er han nok mest kendt for den topoanalyse der udvikles her i Rummets poetik, men han har inspireret tænkere som Foucault, Merleau-Ponty, Deleuze, Althusser, Sloterdijk og Haraway.

”[Bachelard] minder mig om en dygtig skakspiller, der kan tage de største brikker med små bønder.”
– Michel Foucault

”Hvis der skal kåres en genius for den første del af undersøgelsen i foretagenet ’Sfærer’, så kunne det, valgt frem for mange andre, være Gaston Bachelard, der med sin fænomenologi over den materielle forestillingskraft, og særligt med sine studier i elementernes psykoanalyse, har skabt en sand skatkiste af strålende indsigter.”
– Peter Sloterdijk

Bogens kapitler:

1. Huset fra kælder til kvist. Hyttens betydning
2. Huset og universet
3. Skuffer, kister og skabe
4. Reden
5. Skallen
6. Hjørnerne
7. Miniaturen
8. Den intime umådelighed
9. Dialektikken mellem ude og inde
10. Det rundes fænomenologi

Om forfatteren

Gaston Bachelard (1884-1962) blev filosofiprofessor på Sorbonne Universitetet efter at have undervist i fysik og kemi på et gymnasium. Han var især optaget af fænomenologi, epistemologi, videnskabsteori og psykoanalyse. Han studerede fantasi og bevidsthed i værker om ildens psykoanalyse og dagdrømmens poetik. I dag er han nok mest kendt for den topoanalyse der udvikles her i Rummets poetik, men han har inspireret tænkere som Foucault, Merleau-Ponty, Deleuze, Althusser, Sloterdijk og Haraway.

”[Bachelard] minder mig om en dygtig skakspiller, der kan tage de største brikker med små bønder.”
– Michel Foucault

”Hvis der skal kåres en genius for den første del af undersøgelsen i foretagenet ’Sfærer’, så kunne det, valgt frem for mange andre, være Gaston Bachelard, der med sin fænomenologi over den materielle forestillingskraft, og særligt med sine studier i elementernes psykoanalyse, har skabt en sand skatkiste af strålende indsigter.”
– Peter Sloterdijk